Bjørnefaderen var det første eventyr, jeg skrev. Det kom ud af det blå - en eftermiddag, hvor jeg havde sat mig ved computeren for at arbejde. For mit indre blik kom en stor brun bjørn ind ad vinduet, snoede sig uden om computeren og fortalte mig sin historie.

Siden kom der flere fortællinger - om årstidernes skiften, æsler, mælkebøtter og meget mere. Du kan finde smagsprøver på mine fortællinger her.

Under "JEG TILBYDER" kan du se, hvordan du booker  mig til at komme og fortælle eventyr. Og hvis du har lyst til at dykke dybere ned i eventyrernes verden og arbejde personligt i en mindre gruppe, så kan du også der læse mere om både foredrag og "fortællecirkler"

Folkeeventyr og kunsteventyr. 

Kunsteventyrene har en navngiven forfatter, f.eks. H. C. Andersen. Det har folkeeventyrene ikke. De er ofte blevet overleveret mundtligt fra person til person gennem generationer og har ændret karakter undervejs. Folkeeventyrene blev indsamlet og skrevet ned af personer som Evald Tang Kristensen i Danmark, Brødrene Grimm i Tyskland samt Asbjørnsen og Moe i Norge. Indsamlingen var ubetinget et gode, da historierne ellers kunne have været tabt for eftertiden. Men det gjorde også, at eventyrene fik en mere fikseret form, og vi ved i dag, at de personer, der skrev dem ned, i større eller mindre grad lagde deres egne, samfundets og tidens normer ned over eventyrene. Noget blev simpelthen redigeret ud, hvis det blev anset for umoralsk eller "vovet". 

De oprindelig eventyr var ikke skrevet for børn. Det var fortællinger, der blev delt af kvinder og mænd under arbejdet eller omkring ildstedet. Eventyrene formidlede en livsvisdom og angav retningslinjer til at overkomme de udfordringer, livet bød på.  Ofte handlede de om en helt eller heltinde, der kom ud for en række udfordringer, og voksede med opgaven undervejs. Eventyrene formidlede også nogle helt eksistentielle følelser og temaer såsom længsel, frygt og udfordringen med at finde en passende ægtefælle. 

Myter

Selvom der kan være masser af magi, feer og talende dyr i eventyrene, foregår de som regel i menneskenes verden. Myterne  foregår derimod ofte i gudernes verden. De er det , man kalder "kosmologiske", og beskriver f.eks. verdens skabelse og undergang (ragnarok), baggrunden for naturfænomener som torden eller angiver, hvordan menneskets plads er i forhold til den guddommelige verden. Her i Danmark kender vi den nordiske mytologi, men vores kultur er også i høj grad præget af den græske mytologi med dens guder og helte. 

Retelling 

Som nutidig læser kan det være svært at forstå eventyrenes og myternes symboler og metaforiske sprogbrug. Mange - særligt kvinder -  støder sig også på fortællinger om prinsesser, der venter på, at prinsen skal komme og rede dem, eller på f.eks. de græske myters ofte åbenlyse misogyni. Det kan der siges meget om, og nogle eventyrfortolkere mener, at alle figurer i fortællingerne skal ses som sider af os selv. At prinsen og prinsessen repræsenterer vores egne maskuline og feminine sider og dermed ikke indikerer, at kvinder er hjælpeløse eller afhængige af mænd. Andre fortolker det anderledes. 

Som en måde at overkomme denne modstand på, er der vokset en tradition for genfortælling - retelling eller reimagination - frem. Her genfortælles eventyr og myter med en anden synsvinkel men med bibeholdelse af den centrale tematik. I Elizabeth  Lessers "Cassandra speaks" med undertitlen "When women are the storytellers, the human history changes" kaster hun et kritiske blik på, hvordan nogle af de klassike græske fortællinger har påvirket kvinders liv.

Kassandra

Kassandra var prinsesse i Troja og meget smuk. I den græske mytologi var det ikke ualmindeligt for de mandlige guder at efterstræbe jordiske kvinder, og det skete også for Kassandra. Både Zeus og hans søn, Apollon, var efter hende, og for at vinde Kassandra skænkede Apollon hende evnen til at se ind i fremtiden. Han forsøgte derefter at forføre hende, og da hun afviste ham, accepterede han ikke hendes nej, men blev i stedet optændt af vrede og trang til at straffe og skade hende. Det lyder næsten som noget, vi har hørt før, og også kender til fra vores nutidige verden.

Appolon spyttede hende i munden, kastede en forbandelse over hende og sagde: "Du skal beholde din evne til at se ind i fremtiden, Kassandra, men ingen skal tro på det, du siger". Og sådan blev det. Kassandra forudsage den Trojanske krig, sine brødres død og en lang række andre tragedier, der ramte hendes folk. Men ingen lyttede til hende, og hun endte med at miste forstanden. Sådan er der mange kvinder, der igennem tiden har oplevet, at deres stemme ikke er blevet hørt, eller at deres erfaringer ikke er blevet regnet for relevante. 

Demeter og Persefone

Mathilda Leysers "No season but the summer" er en roman, der bruger myten om den græske gudinde for frugtbarhed, Demeter, og hendes datter, Persefone, som ramme til at fortælle en historie, der både inddrager mor-datter relationer og klimaforandringer. I den oprindelige myter bliver Persefone røvet af underverdenens gud, Hades, og i sin fortvivlelse over tabet af datteren gør Demeter verden øde og ufrugtbar. Ved Zeus' mellemkomst indgår Demeter og Hades en aftale om, at Persefone skal tilbringe halvdelen af året hos Hades og halvdelen af året hos Demeter. Når Persefone er hos Hades er jorden kold og ufrugtbar, og det er ifølge myten årsagen til årstidernes skiften. I Leysers bog er magtbalancen  mellem Hades og Demeter tippet. Klimaforandringer har skabt ublance i årstiderne, og det benytter Hades sig af. Han kræver, at Persefone skal blive hos ham hele året, og det udvikler sig til en alvorlig kamp mellem de to guder. Udfaldet skal ikke afsløres her, men bogen er helt klart værd at læse.